Blomkålsdeller, som vor indiske mormor lavede dem.

Velkommen til denne episode af Buddhas Brownies, hvor mormor møder hende der Indien, og lækker mad opstår! - Med et dejligt musikalsk indslag fra Lydmor!
 


Her serveret med kartofler rørt med en god plantemargarine (olivenolie er også godt)
og dild, ristede østershatte, squash og spidskål samt æblesalsa.



Blomkålsdeller
1 blomkålshoved (500 - 600 gr.), hakket.
250 gr. kartofler (ca. 4 stk.), kogt i usaltet vand og most.
1 løg, finthakket.
4-5 fed hvidløg, finthakket.
1 spsk. fennikelfrø, hel.
1 spsk spidskommen, hel.
1 spsk sennepsfrø, hel.
1 tsk. cayennepeber
100 gr. kikærtemel (ca. 3 dl.).
ca. 1 spsk. salt.
olie til stegning.

Disse lækre blomkåldeller tager altså lidt tid at lave, men jeg lover, det er det værd. Der er min. 1 måde, hvorpå man ikke kan spare tid. Det er ved at betale sig fra det. Næ du, men det kan man snart i Legoland, kan de rige trøste sig med. Imidlertid er denne ret en del mere demokratisk orienteret end før omtalte forlystelsespark. Derfor kan både rig og fattig spare lidt tid, ved eksempelvis at koge ekstra kartofler dagen forinden. Eller have to pander i gang.

  • Opvarm lidt olie i en stegepande, og tilsæt krydderierne. Steg i ca. 1-2 minutter.
  • Tilsæt løg og hvidløg, lad det stege med, indtil det er blødt og tilsat da cayennepeber.
  • Har løgblandingen sat sig lidt fast i panden, løsnes med lidt vand.
  • Tilsæt til blomkålen, sammen med kartoffelmosen, og rør godt rundt.
  • Tilsæt salt og kikærtemel, og rør rundt til dejen er tyk men uden klumper. Du skal IKKE smage på dejen, da rå kikærter ikke er nogen nydelse.
  • Lad den hvile i ca. 20 minutter.
  • Form deller af dejen med en spiseske, og dyp i vand mellem hver.
  • Steges i lidt olie 5-7 minutter på hver side ved middelvarme, eller til de er flotte gyldenbrune. Der behøves ikke meget olie.
  • Temperaturen må ikke være for høj, da det giver en klæbrig midte og en sort skorpe.



4 shout-out(s):

NamNam sagde ...

Hooold. Hende der, din indiske mormor, hun ku' nogle tricks :-) De ser SÅ lækre ud. vh NamNam

Buddhas Brownies sagde ...

Jeg har en dejlig mormor - men hun er desværre ikke indisk... Men hun kan også nogle madtricks!

Anonym sagde ...

Er det meningen at krydderierne skal være HELE gennem hele opskriften?

De skal ikke først ristes og så i en morter?

Buddhas Brownies sagde ...

Hejsa.
Jeg kan godt lide at bruge dem hele, men du kan også godt morte dem først.

Krydderierne får jo varme ved stegning, men du kan også riste dem forsigtigt inden for ekstra smag.

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...