Chana Masala (krydrede kikærter)

Lad dig ikke skræmme af listen af krydderier. Kan du ikke finde asofetida, kan du droppe det. Mange indere spiser ikke løg men får til gengæld smagen fra dette krydder. I denne ret findes både løg og hvidløg, krydderiet giver bare et ekstra pift.
Spidskommen, koriander og garam masala samt chili, ingefær og evt. mangopulver gør dig godt rustet til at møde et stort antal retter i det indiske køkken. Jeg køber mine krydderier i grønthandleren, men mange supermarkeder er også begyndt at have et pænt udvalg.
Mangopulver kan erstattes af frisk citronsaft, der tilsættes til sidst under tilsmagning.

Her serveres kikærterne med ris, men du kan også servere med en form for indisk brød.



3-4 spsk. rapsolie
1 strøg asofetida (hing) (købes i indiske specialforretninger men kan udelades)
1 hakket løg
2 fed hvidløg, hakkede
1 tsk. hakket ingefær
2 tsk. stødt spidskommen
2 tsk. stødt koriander
1 tsk. stødt chili
½ tsk. gurkemeje
1 spsk. besan (kikærtemel/grammel) (kan erstattes af alm. hvedemel, men kikærtemel giver det klart bedste resultat).
½ tsk. mangopulver (amchoor) (kan købes i nogle mellemøstlige og asiatiske grønthandlere) (kan erstattes af frisk citronsaft)
1,5  dl vand
2 hakkede, friske tomater
Salt og peber
1 ds. eller ca. 250 g. kogte kikærter
½ tsk garam masala

Snit løg i den ønskede størrelse. Både groft og finthakket har charme, det handler mest om smag. Hak ingefær og hvidløg og hold dem adskilt fra løget.

Opvarm olie i en gryde eller wok. Når det er varmt drysses lidt asofetida i gryden. Pulveret har en ganske stærk løgpræget smag. Tilsæt det hakkede løg, og steg til løget er klart og begynder at brune. Dette kan tage 8-10 minutter, men det er vigtigt for smagen, at løget er gennemstegt og sødt.Tilsæt hvidløg og ingefær de sidste 2 minutter.

Bland imens alle krydderier samt besanmel og hav vand og hakkede tomater klar. Når løget er gennemstegt, tilsættes krydderier, mens der blandes raskt! Krydderierne får en masse smag af at blive stegt, men de må ikke brænde på. Tilsæt tomaterne efter ½ -1 minuts tid afhængigt at varmen. Tilsæt tomaterne og evt. lidt af vandet. Når tomaterne er kogt lidt ud, tilsættes resten af vandet.

Besan er lavet af rå kikærter og giver denne sauce en lækker cremet konsistens. Men hvis ikke saucen får lov til at simre og småkoge i ca. ti minutter, vil saucen smage af rå kikærter. Efter ca. ti minutter ved god varme vil saucen være lækkert cremet. Du kan justere konsistensen med vand, hvis du ønsker en tyndere sauce. Smag til med rigeligt salt og peber. Tilsæt de kogte kikærter og lad retten simre yderligere ti minutter.

Artiskokpesto

Jeg dedikerer denne opskrift til min storebror. Han har, som mange andre, været super støttende omkring min veganisme men havde dog en bekymring. Han elsker italiensk mad, og udsigten til ikke at kunne byde på hjemmelavet frisk pasta og mozzarella var ikke rar. Heldigvis lader det italienske køkken sig ikke begrænse til disse ingredienser. Hint, hint brormand...

Denne cremede pesto har en dejlig frisk smag fra citronen og er lynhurtig at lave. Den er ideel til frokost vendt med pasta, på brød eller som dip til grøntsager. Ønsker du et mere fuldendt måltid, kan du eksempelvis servere med pasta, hummus, en grøn salat og et godt brød.





Det skal du bruge:
  •  2 fed hvidløg, eller efter smag og størrelse
  • 1 dåse artiskokhjerter, drænede
  • Skallen af 1 økologisk citron, saften fra en halv
  • 1 bundt basilikum (det afbillede bundt var ret lille. Brug gerne mere)
  • ½ dl olivenolie
  • evt. salt og peber

Jeg bruger blenderskålen til min stavblender og starter med at hakke hvidløget. Derefter tilsættes artiskokhjerter, citronsaft og olivenolie. Pulser og skrab ofte ned fra kanterne. Tilsæt basilikum. Pulser igen og skrab forsat ned fra kanterne for at få en ensartet men stadig chunky pesto.
Smag evt. til med salt, men vær opmærksom på, at artiskokhjerterne er saltede fra lagen.



Opskriften passer til 4-500 g. fuldkornspasta


Lækker på knækbrød med kapers eller hakkede oliven.

    Du kan variere pestoen på mange måder ved at tilsætte
    • tørrede chiliflager
    • gærflager for at få en lidt "ostet" smag. Disse kan købes i helsekosten eller i Matas
    • letristede pinjekerner eller valnødder
    • tomatpuré

    Velbekomme!

    Chocolate Chip Cookie Dance

    De er endnu ikke afprøvet, men jeg elsker videoen...

    Category: 8 shout-out(s)

    ”...en ekstremistisk stakkel udenfor pædagogisk rækkevidde.”

    Af Jakob Rix Iversen, blogger på Buddhas Brownies.

    I sommer læste jeg Jonathan Safran Foers bog "Om at spise dyr". Jeg følte mig virkelig inspireret til at skrive om min vegetarisme efter at have læst denne forfatters medrivende beskrivelser. Dette resulterede i følgende artikel bragt i 'Vegetaren', medlemsbladet for Dansk Vegetarforening. I dag, syv år efter jeg blev pescetar, er jeg en vegansk madblogger og elsker min livsstil. Men hvorfor er jeg egentligt veganer? Jeg har sat mig til tasterne for at undersøge hvad der har fået mig hen, hvor jeg er i dag.



    Neglene var sorte (og bortset fra et par stykker på højre hånd var jeg blevet ret hardcore til at lakere dem selv!) og øjenlågene ligeså. Det var bukserne i øvrigt også, og bortset fra det skinnende Metallica-logo havde trøjen samme farve. Verden blev styret af en psykopat der hed George Bush, og Rage against the machine blastede "Know your enemy" ud i værelset, da jeg for syv år siden gik på Rovvig Efterskole.

    Året før var jeg stoppet som vegetar efter en skinketoast havde sneget sig ind på mig. Der havde det endda holdt hele dagen. Denne dag følte jeg mig dog langt mere forberedt. Jeg havde overvejet vegetarismen i et par dage, og nu måtte det ske inden jeg ombestemte jeg. Selvsikkert marcherede jeg ud til køkkenpersonalet og proklamerede, at jeg fra denne dag ikke spiste kød. Ja, altså på nær fisk. Begge søskende var pescetarer, og på det tidspunkt var vegetar for mig lig med pescetar.

    Det var før skolen ændrede til en grøn profil, som de har i dag, med fokus på grøntsager. Det var smagfuldt kød, er jeg overbevist om, og det skortede ikke på mælk, ost og æg. Det var ikke altid lige nemt at overbevise vennerne om at min nye grønne vej var the way to go, når dagens specialret bestod af kogte brune bønner (uden nogen form for sauce) der lige skulle varmes i microen.

    Du gør det altså heller ikke nemt for dig selv
    Safran Foers sidste sider blev læst færdig i Kbh NV hvor jeg besøgte en ven. Med spændende grønthandlere og Nørrebro en gåtur væk følte jeg mig virkelig på veganerhjemmebane, selvom Århus også rummer gode vegetariske muligheder. Jeg gør det altså ikke nemt for mig selv, forklarer min ven mig ellers når snakken kommer på madvarer, jeg ønsker at undgå. Det ved jeg godt. Og nogle gange har det også været nemmere end andre.

    Da jeg som 15-årig var på spejderkursus i en patrulje på seks spejdere der slet ikke kendte hinanden, skulle jeg forklare hvorfor det var vigtigt for mig, at kødet blev stegt særskilt. Efter at have vandret med rygsækken på hele dagen betyder mad ganske meget for det videre sammenhold. Mætheden og trygheden følges ad. Og så kommer der gudhjælpemig en provinsknægt der vil skabe mere opvask på grund af mærkelige principper?

    De respekterede det. Første aften forstod de det ganske vist ikke alle sammen. Men som ugen gik, og vi kom tættere på hinanden, støttede de mig selvom det besværliggjorde madlavningen en smule.

    Til jul sørger min mor for en hel vegansk menu udover den traditionelle julemad. Herudover bliver der i øvrigt eksperimenteret med at finde en løsning på den udfordring som én mandel til to forskellige skåle ris a la mande giver. Og til middag hos min storebror, der ikke længere selv er vegetar, serverede han engang en tre retters vegansk menu da han så det som en spændende udfordring.

    Grunden til at jeg i dag syv år efter opholdet på efterskolen for længst har droppet fisken og ydermere er blevet veganer, må kunne findes i den støtte folk har givet mig. Også på trods af at de ikke altid har forstået det.

    Hvorfor veganer?
    Jeg er ikke specielt glad for dyr. Ikke forstået sådan at jeg ikke kan lide dem, bevares. Men med et smil på læben kan det siges at min manglende passion for dyr i starten var lidt af et issue, da det gik helt i mod mit eget billede af, hvad en vegetar var. Jeg skulle heller ikke være veganer, det vidste jeg med sikkerhed. Veganere var ekstremistiske stakler helt uden for pædagogisk rækkevidde.
    Derudover har jeg ikke altid troet lige meget på ideen om den ”politiske forbruger” som løsning på tidens klima- og bæredygtighedsproblemer. Det gik dog hurtigt op for mig at det vigtigste ikke var at finde den bedste grund til at vegetar. Da jeg i starten forklarede min vegetarisme, brugte jeg etiske argumenter. Sundhed betød ikke ret meget for mig, snarere tvært i mod tror jeg. Jeg havde gymnasiet igennem den opfattelse, at sundhed var direkte uforeneligt med det at være musiker. Tværtimod skulle min musikerpersona helst fodres med cigaretter og tirsdagsøl i øvelokalet.
    Interessen for sundhed kom dog stille og rolig, og det har især været en drivkraft for mig at kunne have et svar parat, når eksempelvis proteinmyten blev bragt på banen (hvilket den gjorde og gør ganske tit!). Hvad der i begyndelsen handlede om det basale omkring ernæring, udviklede sig til nørderi omkring sammenhænge mellem kostvalg og sygdomme. I stedet for blot at finde en liste over calciumholdige fødevarer, fandt jeg nu videoer på Youtube fra dygtige læger, forskere, diætister osv. som gav mig et helt andet indblik i vores madvaner, end nogen simplificeret madpyramide på noget tidspunkt ville kunne give. I starten troede jeg ganske enkelt ikke på at veganisme kunne være sundt. Men det er ikke bare muligt at leve sundt som veganer, jeg begyndte også at se denne livsstil som en måde at sikre sig mod en lang række sygdomme. Jeg begyndte at udvikle et andet syn på veganisme.

    Buddhas Brownies
    Havde det ikke været for forummet på vegetarkontakt.dk, var jeg formentligt aldrig blevet veganer og havde næppe heller haft samme viden om kost og sundhed. Utallige fællesfrådere (et knap så misvisende ord for fællesspisningerne rundt i landet der altid bugner af mad!), fester, folkekøkkener og lignende med fantastiske mennesker derfra har gjort at vegetarisme er blevet så stor en del af mit liv. Derudover var det her jeg fik interesse for vegansk madlavning, opskrifter og fotografering på kanten til det madpornografiske.

    Buddhas Brownies blev dog først til efter lange overvejelser. Jeg mener, man udgiver jo kun en CD hvis man mener at være musikalsk, og man laver sgu ikke en madblog hvis man ikke har tiltro til sine egne kulinariske evner. I lang tid fortalte jeg mig selv at en madblog var et glimrende mål på længere sigt, men at jeg nok ikke var dygtig nok endnu. Heldigvis tog jeg mod til mig, og den er blevet taget rigtig godt i mod.

    Bloggen har gjort at jeg i dag tænker meget mere over min mad, end jeg gjorde før. Det nytter ikke noget at maden smager godt hvis jeg sjusker med målene, eller billedet bliver skidt. Naturligvis bestemmer jeg selv hvad der ender på bloggen. Men for mig er det både skræmmende og super motiverende, at enhver kan læse, nyde, bedømme, elske eller hade noget, jeg har lagt så meget energi i. Og det får mig kun til at elske bloggeriet endnu mere. Måske de hyppige opdateringer under det der burde være eksamensforberedelser, kan forklares hermed.

    Om jeg stadig er veganer, og om jeg stadig blogger om fem år, ved jeg ikke. Jeg kan nærmest ikke forestille mig hvorfor jeg ikke skulle. Men lige nu elsker jeg at være en ”ekstremistisk stakkel helt uden for pædagogisk rækkevidde”, og det må være det vigtigste!
    Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...