Bananblomst i kokosmælk

På besøg i Struer og forbi Gimsing Kiosk for en sludder og nogle spændende tamilske ingredienser.
Der faldt vi over en super sjov dims. En bananblomst! Fantastisk ser den ud, sådan en dims.


Rå smager den lidt ligesom helt grønne bananer. Og har i øvrigt samme evne til at klistre til gane, tænder og tunge! Men ved lidt tilberedning bliver den faktisk rigtig god. Som kæresten sagde: "Det smager jo af asiatisk butik!".

Her har jeg brugt den i en helt klassisk asiatisk smagskombination: chili, hvidløg, ingefær, kokosmælk og sojasauce.

Det skal du bruge:
1 bananblomst
2 små løg eller et stort
165 ml kokosmælk
3-4 fed hvidløg (eller et minihvidløg)
ca 1 spsk hakket ingefær
1 stor rød chili uden kerner
2-3 spsk sojasauce
en håndfuld cashewnødder
basilikumblade til pynt
lidt olie.

Ca. 1 l. vand
et par spsk citronsaft
1 tsk salt.

225 g gode (!) nudler


Sådan gør du:
Fjern de yderste røde blade på blomsten. Skær stilken af, og skær blomsten over på langs.
Fjern hjertet. Du kan godt bruge dette også - men det er mere bittert end resten af blomsten.
Bland vand, salt og citronsaft. Snit blomsten i fine strimler og læg dem straks op i vandet.

Kog nudlerne.

Lad det ligge deri i 5 min. Imens hakker du løg, chili, ingefær og hvidløg.
Svits løget i olien. Smid bananblomsten i et dørslag og få alt væsken ud.
Kyl den og nødderne op i panden/wokken til løget.
Steg i et par minutter og tilsæt så chili, hvidløg, ingefær, citronsaft og sojasauce.
Efter et minut tilsætter du kokosmælken og varmer igennem. Bland med de kogte nudler og smag til med salt og evt. ekstra af de øvrige smagsgivere.


6 shout-out(s):

MissMuffin sagde ...

Bananblomst? Det lyder spændende, har aldrig hørt om det:)

Buddhas Brownies sagde ...

Jep! Det havde jeg heller ikke...
Og det var da også ret tilfældigt, at vi stødte på det. Men spørg hos en etnisk grønthandler. Selv købte jeg det i en kiosk i Struer, der er drevet af nogle flinke tamilere... Så den er skam mulig at få fingre i...

Anonym sagde ...

woouw ... sikke en flot og dekorativ basilikum ... Jiv

Buddhas Brownies sagde ...

Ja, den må være umådeligt velholdt :)

Anonym sagde ...

tak for oplysningerne.
Lige nu kan man købe bananblomster bla a i Bazar vest

Unknown sagde ...

I København kan man købe dem i Det Vietnamesiske Supermarked i Frankrigsgade på Amager.

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...