Baba Ganoush

Det er fedt selv at være stolt af det man laver. Jeg er efterhånden lidt stolt af min blog.
Endnu federe er det, når andre kan lide det man laver.

I torsdags til Nonstop Cuisine, som folkekøkkenet på Instituttet hedder, lavede jeg en Baba Ganoush, som virkelig faldt i folks smag. Især på lækkert rugbrød - så brug den som pålæg.

Kunsten bliver så at genkalde, hvad jeg puttede i.



Det skal du bruge:
3 auberginer
2-3 fed hvidløg (eller mere efter smag, men pas på!)
2 bundt persille (hakket).
Saften fra 1 citron.
Ca. ½ dl olivenolie.
salt og peber.

Sådan gør du:
Sidney Lee ville på en fornuftig dag kunne lave denne dip - så nogen stor kunst er det sgu ikke.
Dog tager det noget tid, mens auberginerne er i ovnen (her kan du evt. putte selvbruner på).
Prik en masse huller i auberginerne med en gaffel. (Jeg har glemt hvorfor - men det er vigtigt, tror jeg!).
Smid den på en rist og ind i ovnen i 45-60 min. ved. ca. 200 gr.

Tag dem ud og skær dem i både (som på billedet).
Lad dem køle af, til de kan håndteres.
Fjern skindet og smid auberginerne i en skål sammen med hvidløg.
Gør blandingen godt igennem, til alle hvidløgstumper er væk.
Bland citron og olivenolie i, og rør den hakkede persille i.
Smag til med salt og peber.

2 shout-out(s):

Polly sagde ...

Jeg er sikker på din baba ganouch er super fin.
Men for at gøre den helt optimal skal der en god del tynd arabisk tahin i samt en smule røgsmag(hvis man da ikke griller auberginerne)
Og så måske undlade persillen, men istedet lave en taboule-salat (persille,bulgur, olivenolie, tomater, løg, citron, hvidløg lidt salt) ved siden af?

Jakob Rix sagde ...

Hej Polly.
Jeg vil straks prøve med tahin, når jeg engang kommer hjem... Det har jeg aldrig prøvet før.
Det er en god ide med røgsmagen - evt. fra røget salt?
Men persillen - den holder du fingrene fra! :D
Den er en fast ingrediens i både hummus og baba ganoush i mit køkken :D

Hvad angår autencitet - der sætter jeg dog slet ikke spørgsmålstegn ved din ekspertise :D

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...