Linsesauce med granatæble - and attitude!

"En så vidunderligt flabet cocktail af smagsindtryk er sjældent oplevet inden for dette lands grænser"
Gastro
(Okay, det har de faktisk aldrig sagt)




Til retten anbefales det at servere smadrede kartofler og


1-2 personer
Det skal du bruge:
100 gr. røde linser
4 dl. vand
1-2 rødløg (afhængig af størrelsen), skåret i tern.
3 fed hvidløg, presset/hakket.
1 spsk. fennikelfrø
1 spsk. spidskommen (hel)
3 laurbærblade.
3 spsk. granatæblesauce (kan købes i nogle supermarkeder, bazarer og grønthandlere).
1 spsk tørret oregano
1 spsk. paprika.
1 tsk. chilipulver (eller efter smag).
1 tsk. garam masala.
Evt. ½ tsk. Marmite gærekstrakt
Olie til stegning
Salt efter smag (der er som regel peber i garam masala)

Sådan gør du:
Svits løg og hvidløg i olie, til begge dele er blødt. Tilsæt fennikelfrø og spidskommen under konstant omrøring, til krydderier er velduftende, men ikke brændte.
Tilsæt linser, laurbærblade og vand - kog i ca. 25 minutter, til linserne er kogt godt ud.
Blend ca. 1/3 (kommer sig ikke så nøje) i et blenderglas, og kom tilbage i saucen.
Tilsæt resterende ingredienser, og smag til.

Brug GOD tid til at smage saucen til. Der er stor forskel på krydderier, og styrken varierer både afhængig af opbevaring, dato og produkterne imellem.
Vurder om der er salt (og peber fra garam masala) nok i.
Giver granatæblesaucen tilpas syre og sødme? Ellers kan der justeres med citronsaft og lidt sukker.
Ønskes en mildere sauce bruges naturligvis blot en mindre mængde chili.
Dette kan evt. erstattes af mere paprika.

Du kan også:
  • Bruge en mindre mængde chili.
  • Gå amok i krydderurtehylden - forskellige krydderurter vil hver især give noget helt specielt til retten.

Ahimsa!

2 shout-out(s):

NamNam sagde ...

Den opskrift MÅ jeg afprøve! Tak!

Buddhas Brownies sagde ...

Fedt at høre...
Jeg håber, du synes om den!

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...