Wok med egg fu young, grøntsager og fennikelfrø

Nyt på bloggen
Har du set den nye side med ideer til reste-mad? Få ideer til, hvordan wokretten og salaten kan blive til forårsruller, gryderetten kan blive til samosaer og de sidste kedelige grønne blade kan få det flotte navn Sag Aloo.

Derudover er der kommet print/pdf-funktion. Super smart lille tool, der gør, at du kan slette alt mit indledende sludder eller billederne og printe resten. Du kan også gemme et indlæg som pdf, så du altid kan finde det igen.

Og så til maden!

Den seneste tid har en ny og spændende ingrediens sneget sig ind i mit køkken. Besanmel/kikærtemel er helt fantastisk til helt fantastisk meget. F.eks. veganske omeletter. Og det er netop, hvad egg foo young er - en omelet! Endda en omelet, der var omelet før nogen anden omelet på denne klode. Og nå ja - det er så her, man kan bruge besanmel for en kick-ass vegansk udgave!


Egg fu young
1 dl besanmel (kikærtemel)
3/4 dl. vand
½ tsk karry
½ salt
Lidt peber

Vegansk margarine til stegning (Eksempelvis fri eller økologisk AMA)

Grøn wok med fennikelfrø
150 g. hvidkål i strimler/tern.
100 g. brocolli
1 løg
1 spsk fennikelfrø
6-8 kaffir limeblade
Lidt olie til stegning.
Sauce:
3 spsk. sojasauce
3 spsk risvineddike.
ca. 1 tsk. salt.


Dertil: Kogte nudler eller ris.

Fu young:
Mix besanmel og vand godt, og opløs alle klumper. Tilsæt de øvrige ingredienser.
Steg 2 omeletter på en pande - med mindre du har en non-stick pande, skal der nok fedtsstof til.
Brug et grydelåg for at spare tid og energi, mens du steger.

Når omeletterne er færdige, skærer du dem i tern (ca. 1.5 * 2 cm)

Grøn wok:
Opvarm wok og olie - den skal være meget varm.
Tilsæt hvidkål i strimler, broccolibuketter og løg i skiver.
Når grøntsagerne er næsten færdige (men stadig sprøde!), tilsætter du fennikelfrø (og mærker, hvordan du nærmest svæver ved duften) og limeblade.
Bland ingredienserne til saucen, og tilsæt.

Når grøntsagerne er færdige, blander du 'omelet'-tern med grøntsagerne.
Anret grøntsagerne ovenpå ris eller nudler.

Du kan også:
  • Bruge andre grøntsager i wokken.
  • Bruge andre smagsgivere til omeletten - eksempelvis tørret basilikum.
  • Blande din fu young med nudlerne eller risene.

2 shout-out(s):

Morten sagde ...

Ser sørme lækkert ud. Helt sikkert en opskrift, der skal prøves. Tak for tippet :)

Hilsen

Morten
italiensk restaurant København

Jakob Rix sagde ...

Fedt at høre, Morten... Kan fortælle, at jeg stort set har levet af veganske omeletter, de sidste par uger...
Meld endelig tilbage, når du har prøvet den...

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...