Karrysuppe med butternut squash og ovnbagte løg

En uforskammet stor portion – som det skal være, når man laver suppe (8 - 10 personer).
7 små løg
1 lille hvidløg
8-10 mellemstore kartofler
1 butternut squash
2 liter vand eller bouillon
8 spsk karry (eller efter smag, men skal altså krydres godt)
2 spsk timian
1 spsk oregano
1 tsk chilipulver – eller mindre, hvis du er sart!
325 ml. kokosmælk.
½ tsk peber
Salt (efter smag – pas på med salten, hvis du bruger bouillon)

Smid løg og hvidløg med skræl i ovnen, og bag dem ca. 30 – 45 min ved 200 gr. Er det nu nødvendigt at bage dem? Næ, gu’ er det ej! Ligesom toiletpapir, brusebad og tøj heller ikke er det. Men det fylder nu bare vores liv med en form for materialistisk lykke – og denne suppe smager bedre med ovnbagte løg! Ganske enkelt.
Squash skrælles og kernerne fjernes. Kartofler og squash rives groft og smides ”i den sorte gryde”, hvori du også hælder de to liter vand, karry og chilipulver – vent lidt med krydderurterne.
Lad det stå og hygge sig i – lang tid! Har du en time, er det fint. Har du længere – så giv det længere.
Når løgene er bløde og dejlige i deres væremåde, tager du dem ud og køler dem af, til de kan håndteres. Herefter fjernes de yderste lag af løget, og de skæres i tykke strimler. Hvidløget pilles og moses – tilsæt begge til suppen.

Når grøntsagerne er blevet kogt møre og dejlige, tilsætter du kokosmælken og fjerner gryden fra varmen. Nu må suppen ikke koge, da den så skiller. Tilsæt krydderurterne og lad suppen hvile under låg i 10 min tid. Smag til med salt og peber – og server med et drys rød karry eller paprika og dukkah!

Velbekomme!

Peanutdip ver. 2 med lyndukkah

Som lovet i "Mit Afrika"-indlægget, kommer her en opskrift på en lynhurtig forret eller snack. Dippen skal dog lige køle af en 10-minutters tid i køleskabet, ligesom nødderne også lige skal køle lidt.
Peanut/chili-dippen er stadig et hit, men er man ikke så meget til ingefær, så er den ikke den store succes. Her følger derfor en ingefærfri peanutdip.

Dukkah er en egyptisk småret, og består af hakkede, ristede og krydrede nødder. Normalt dyppes noget godt brød i olivenolie, og derefter i nøddeblandingen. Men synes man, det lige er offensivt nok, så kan peanutdippen klart anbefales. Er der mere tilbage af blandingen, gør den sig fantastisk ovenpå en salat eller suppe.



Peanut dip ver. 2
1 spsk peanut butter
3-4 fed hvidløg, hakket/presset.
1 spsk soja sauce
saften fra ½ appelsin
saften fra ½ lime
Ca. 0,5 – 0,7 dl. vand (jeg har forgæves forsøgt at finde et dl mål på markedet, men det er ikke lykkedes).
½-1 tsk rød karry/paprika
1 drys sukker
1 drys salt
evt. sambal oelek/chilipulver efter smag

Ved smag varme, varmes peanut butteren op på en pande eller en lille gryde. Tilsæt hvidløg og svits det kort i 1 minuts tid. Tilsæt sojasauce, og rør blanding ud. Tilsæt herefter saften fra frugterne. Rør igen, til der ikke er nogen klumper. Tilsæt vandet lidt af gangen (husk, målet her er på øjemål). Blandingen virker MEGET tynd, men fortvivl ikke! Når alle klumper er pisket ud, lidt vand er fordampet og det har kølet af, så er det stivnet meget.
Smag til med salt og sukker – ca. et fingertag salt og en teskefuld sukker.

Og nu skal du så beslutte dig for, hvad du gør:
Du kan sagtens tilsætte chili efter smag – dippen vil elske dig for det. Men vil du servere den med dukkah, skal du passe lidt på, at krydringen ikke bliver for stærk. Derfor vil jeg råde til ikke at putte chili i både dippen og drysset, hvis du ikke er til stærkt mad.

Lyndukkah
Tag en stor håndfuld nødder – jordnødder eller hasselnødder (lad bare den tynde skal sidde på) – og hak dem groft. Smid dem på en varm pande (men pas på den ikke er for varm) og rist nødderne i et minut eller to. Når de har fået lidt farve tilsætter du 2 spsk karry, 1 tsk chilipulver og 1 tsk salt.

Lad blandingen køle af i et enkelt lag, inden du serverer den med peanutdip og ristede brødbidder.

Velbekomme!


Mit Afrika

Som det måske er bemærket, har Buddhas Brownies mildest talt stået lidt stille på det sidste. Sagen er, at jeg for tiden er på studieophold i Tanzania. Og selvom jeg laver masser af mad - ja, så har bloggen ligget lidt fjernt for mig - desværre. Måske forstærket af, at vores internetforbindelse er så dræbende langsom, at jeg som regel opgiver at oploade billeder.

Men jeg vil prøve at give bloggen en chance igen. Både fordi jeg har nogle opskrifter, jeg gerne vil dele (glæd jer til karrysuppe med butternutsquash og ovnbagte løg, dukah og en ny version af chili/peanutdippen) men også pga det land jeg befinder mig i. Skønt det næppe udkonkurrerer Frankrig og Italien i gastronomiske discipliner, så er dette klima virkelig spændende at bevæge sig i for en foodie.

Og dette indlæg handler om, hvor vores fødevarer kommer fra, inden de ender i indkøbskurven. Der vil være billeder fra rismarker tæt på Kilimanjaro. Vores landsby - Marangu - ligger på foden af bjerget, og ofte kan Afrikas top - den sneklædte Uhuru peak - tydeligt ses herfra. (Og om et par dage, står jeg der!). Du vil se billeder af markeder og (manglende) dyrevelfærd. Et enkelt billede af en slagter bliver det også til.

Og så vil du se en MASSE billeder af krydderier fra Zanzibar - inden de ender i gryden.

God fornøjelse...

Forresten, inden du fortsætter. Hvordan tror du en ananas vokser?

Rismarker tæt på Kilimanjaro. Vandet i markerne i smeltevand fra bjerget. Ris vokser i vand, hvorfor det heller ikke er en særlig miljøvenlig fødevare. Der udledes nemlig en del methan. Herudover må tænkes på arbejdsforholdene. Vand til knæene og umulige arbejdsstillinger. Så gå efter mærkevarerne. Det er forbrugerens eneste pejlemærke. (Moshi)

Hvor vi i Danmark kan gå ned i et hvilet som helst supermarked efter friske jordbær i januar, er det meget sæsonbetonet her i Tanzania. Er det sæson for ananas, så kan du købe ananas på markedet. Er det ikke, så må du vente. De fleste frugter har sæson i december - den varmeste måned i året. Og da vi ankom til Marangu (på foden af Kilimanjaro) i august, var det eneste frugt vi kunne købe nogle dårlige bananer og papaya. På markedet i Moshi (30 km fra vores landsby) fandt vi dog dette syn. Kæmpe udbud af grøntsager, og passion fruit til 10 kroner kiloet! Dette skyldes formentligt lidt varmere temperaturer. Men på denne tur lærer jeg virkelig noget om, at klare mig med de råvarer der er forhåndenværende. En ret god lektie, tror jeg. (Moshi)
Levende høns i baggagerummet på dalla-dallaen (de lokale minibusser). Og hvis du skulle være i tvivl, så er tanzanianske veje ikke kendetagnet ved smoothness!
Havde jeg haft plads i håndbagagen, var den kommet med! (Prison Island - Zanzibar)

 En tanzaniansk slagter. Hvem snakkede om kødskandaler? (Marangu)

Forskellige slags kokospalmer. Den højeste (som dælme er høj) er velegnet til madlavning - den lave til at spise rå. Eller omvendt. Damn, hvorfor skulle der gå så lang tid, inden jeg fik lavet dette indlæg? (Zanzibar)

Vanillestænger. (Zanzibar)
Nelliker, inden de bliver tørret. (Zanzibar)



Muskatnød. (Zanzibar)

Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad denne lille sag hed. Men den er bitter/syrlig, og kan bruges lidt ligesom lime. Smagte en kokossauce, hvor den blev brugt - så lækkert! Kender du navnet, modtages det med glæde i kommentarene. (Zanzibar)
Dadadaaaaaaaaa! Hånden på hjertet - hvor mange gættede på, at ananasen vokser på en palme? Argh come on - det tror jeg ikke på! Nå, men det troede jeg i hvert fald. (Zanzibar)
Træ med jackfruits. Smager lidt som en blanding mellem ananas og... hmm... melon? (Zanzibar)
Sådan så det ud, inden det havnede på risengrøden. (Zanzibar)
Solen går ned over havet ved Stone Town. (Zanzibar)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...