Mit Afrika

Som det måske er bemærket, har Buddhas Brownies mildest talt stået lidt stille på det sidste. Sagen er, at jeg for tiden er på studieophold i Tanzania. Og selvom jeg laver masser af mad - ja, så har bloggen ligget lidt fjernt for mig - desværre. Måske forstærket af, at vores internetforbindelse er så dræbende langsom, at jeg som regel opgiver at oploade billeder.

Men jeg vil prøve at give bloggen en chance igen. Både fordi jeg har nogle opskrifter, jeg gerne vil dele (glæd jer til karrysuppe med butternutsquash og ovnbagte løg, dukah og en ny version af chili/peanutdippen) men også pga det land jeg befinder mig i. Skønt det næppe udkonkurrerer Frankrig og Italien i gastronomiske discipliner, så er dette klima virkelig spændende at bevæge sig i for en foodie.

Og dette indlæg handler om, hvor vores fødevarer kommer fra, inden de ender i indkøbskurven. Der vil være billeder fra rismarker tæt på Kilimanjaro. Vores landsby - Marangu - ligger på foden af bjerget, og ofte kan Afrikas top - den sneklædte Uhuru peak - tydeligt ses herfra. (Og om et par dage, står jeg der!). Du vil se billeder af markeder og (manglende) dyrevelfærd. Et enkelt billede af en slagter bliver det også til.

Og så vil du se en MASSE billeder af krydderier fra Zanzibar - inden de ender i gryden.

God fornøjelse...

Forresten, inden du fortsætter. Hvordan tror du en ananas vokser?

Rismarker tæt på Kilimanjaro. Vandet i markerne i smeltevand fra bjerget. Ris vokser i vand, hvorfor det heller ikke er en særlig miljøvenlig fødevare. Der udledes nemlig en del methan. Herudover må tænkes på arbejdsforholdene. Vand til knæene og umulige arbejdsstillinger. Så gå efter mærkevarerne. Det er forbrugerens eneste pejlemærke. (Moshi)

Hvor vi i Danmark kan gå ned i et hvilet som helst supermarked efter friske jordbær i januar, er det meget sæsonbetonet her i Tanzania. Er det sæson for ananas, så kan du købe ananas på markedet. Er det ikke, så må du vente. De fleste frugter har sæson i december - den varmeste måned i året. Og da vi ankom til Marangu (på foden af Kilimanjaro) i august, var det eneste frugt vi kunne købe nogle dårlige bananer og papaya. På markedet i Moshi (30 km fra vores landsby) fandt vi dog dette syn. Kæmpe udbud af grøntsager, og passion fruit til 10 kroner kiloet! Dette skyldes formentligt lidt varmere temperaturer. Men på denne tur lærer jeg virkelig noget om, at klare mig med de råvarer der er forhåndenværende. En ret god lektie, tror jeg. (Moshi)
Levende høns i baggagerummet på dalla-dallaen (de lokale minibusser). Og hvis du skulle være i tvivl, så er tanzanianske veje ikke kendetagnet ved smoothness!
Havde jeg haft plads i håndbagagen, var den kommet med! (Prison Island - Zanzibar)

 En tanzaniansk slagter. Hvem snakkede om kødskandaler? (Marangu)

Forskellige slags kokospalmer. Den højeste (som dælme er høj) er velegnet til madlavning - den lave til at spise rå. Eller omvendt. Damn, hvorfor skulle der gå så lang tid, inden jeg fik lavet dette indlæg? (Zanzibar)

Vanillestænger. (Zanzibar)
Nelliker, inden de bliver tørret. (Zanzibar)



Muskatnød. (Zanzibar)

Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad denne lille sag hed. Men den er bitter/syrlig, og kan bruges lidt ligesom lime. Smagte en kokossauce, hvor den blev brugt - så lækkert! Kender du navnet, modtages det med glæde i kommentarene. (Zanzibar)
Dadadaaaaaaaaa! Hånden på hjertet - hvor mange gættede på, at ananasen vokser på en palme? Argh come on - det tror jeg ikke på! Nå, men det troede jeg i hvert fald. (Zanzibar)
Træ med jackfruits. Smager lidt som en blanding mellem ananas og... hmm... melon? (Zanzibar)
Sådan så det ud, inden det havnede på risengrøden. (Zanzibar)
Solen går ned over havet ved Stone Town. (Zanzibar)

4 shout-out(s):

Luna Månebarn sagde ...

Hvor er det fantastisk med endnu et indlæg på Buddhas Brownies! Dejlige billeder du har fået laaaaaagt ind. ;) Jeg er specielt vild med billedet af vaniljestængerne! Vigtigt spørgsmål. Hvordan duftede de??

...hånden på hjertet. Jeg vidste godt at ananas voksede på en palme. Men jeg vidste ikke at en Jackfruit smagte som en blanding mellem ananas og melon! Jeg havde faktisk en idé om at den smagte ret klamt. Lidt ligesom Durian! Som den jo ligner lidt. (Undskyld Jackfruit, det var forudtaget og slet ikke særligt pænt af mig.) Google siger at "den unge" Jackfruit minder om kylling i konsistensen. Interessant... Jeg må hellere få leget lidt med den.

Keep 'em coming babe! :D

Buddhas Brownies sagde ...

Vanillestængerne duftede helt fantastisk!

Jackfruit og durian er jo i familie med hinanden, men jeg tror der er stor forskel... Jeg har dog aldrig smagt (eller lugtet!)til durian, så jeg er ikke helt sikkert. Kylling? Tja, det minder i hvert fald om tyggegummi... Men det er også lidt trevlet, som kunne minde om noget kylling.

Og så til ananasen og palmen... Planten, frugten vokser på - og udgør blomsten på - minder faktisk lidt om en kaktus... Men den bliver ikke mere end 1 - 1,5 meter høj...

Anonym sagde ...

Tak for fine billeder. Ret spændende at se nogle fødevarer, vi ellers kun ser i tørret tilstand - vanillen er jo bare smuk! Og så gætter jeg på at "det der skal på risengrøden" er kanel :D ;)

Buddhas Brownies sagde ...

(Jeg lader lige som om at der ikke er gået et helt år, inden jeg fik svaret...)

Vaniljen var HELT fantastisk smuk! Og det er fuldstændig rigtigt Bibbi... "Det der skal på risengrøden" er kanel... :D

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...